Skole-hjem-samarbejde

For at sikre, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt i løbet af deres skolegang, er det afgørende, at forældre inddrages aktivt i deres barns udviklings- og læringsproces.

Brev til mor og far

Skole-hjem-samarbejdet med de tosprogede børns forældre er selvfølgelig lige så vigtigt som skole-hjem-samarbejdet med danske forældre.

De sproglige barrierer og eventuelle kulturelle forskelligheder bevirker dog, at skole-hjem-samarbejdet med  forældre med anden etnisk baggrund end dansk af og til opleves som en udfordring. Mange lærere efterlyser indsigt og redskaber.

Hvis man som forælder har skolebaggrund fra et andet land, kan der være mange ting som undrer eller ikke falder naturligt. Så overvej hvordan møder og samtaler bedst tilrettelægges, så alle kan bidrage, og mød alle forældre med nysgerrighed og interesse.

Skole-hjem-vejleder

I KompetenceCenter for Integration har vi ansat en skole-hjem-vejleder, der kan vejlede kolleger, skoleledelse og forældre om samarbejdet mellem skole og hjem.

Skole-hjemvejlederen kan bistå med:

  • At understøtte skolens forældresamarbejde, så det bliver trygt og tillidsfuldt.
  • At udvikle skole-hjem-samarbejdet på skolen - herunder vejlede kolleger og skoleledelse i de særlige udfordringer, der kan opstå i forhold til at inddrage forældre med andet modersmål end dansk i børnenes skolegang.
  • At rådgive lærere og skabe sammenhæng mellem udsatte elevers skoleforløb og hjemmet.

Skole-hjem-vejlederen på KompetenceCenter for Integration

Lærer Rie Bæk er Sølystsskolens og KompetenceCentrets skole-hjemvejleder og kan kontaktes på
Tlf.: 24 82 89 60
@: Rie.Baek@skolekom.dk

Skole-hjemvejlederen kan rekvireres af alle skoler med tosprogede elever i Silkeborg Kommune og af andre interesserede, der arbejder med at udvikle skole-hjem-samarbejdet.