DSA efter folkeskolereformen

Den nye folkeskolereform har indflydelse på hele skolen og på alle fag - også på dansk som andetsprog.

_____________________________________________

Nye forenklede Fælles Mål

De nye forenklede fælles mål blev klar i august 2014. Kort fortalt består de nye Fælles Mål af få overordnede kompetenceområder og kompetencemål. Kompetencemålene skal give lærerne overblik over faget, og de skal danne grundlag for dialog for både skolens medarbejdere og forældrene om elevens læring. Til hvert kompetencemål er der knyttet et videns- og færdighedspar. De nye mål ændrer ikke ved indholdet af fagene, men sætter fokus på elevernes læring.

Målene for dansk som andetsprog er med de nye forenklede mål blevet splittet op i mål for basisundervisningen (undervisning i modtagelsesklasse eller på modtagelseshold) og i mål for den supplerende undervisning:
De nye Forenklede Fælles Mål for dansk som andetsprog
Basisundervisningen

De nye Forenklede Fælles Mål for dansk som andetsprog
Den supplerende undervisning

_____________________________________________

 

Sproglig udvikling i alle fag

De sproglige mål er ekspliciterede i alle fags faghæfter i det obligatoriske tværgående emne, der hedder sproglig udvikling. Dette understreger, at sprog er en dimension i alle fag, samt at faglæreren skal opstille tydelige, sproglige mål i sit fag. På denne måde får faglærere, DSA-resursepersoner og ledelser et fælles redskab, der understøtter arbejdet med sproglige læringsmål.

Se vejledning til Sproglig Udvikling i folkeskolens fag her

_____________________________________________ 

Ny bekendtgørelse for dansk som andetsprog

Den nye bekendtgørelse for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog trådte i kraft juni 2016.

Læs den nye bekendtgørelse her

 

 

  

 

 

_____________________________________________