DSA i alle fag

Dansk som andetsprog er ikke en opgave alene for specialister, men en væsentlig opgave for alle lærere, der har tosprogede elever i deres klasse.


Dansk som andetsprog (DSA) er et selvstændigt fagområde, men også en dimension i alle folkeskolens fag.
I publikationerne nedenfor kan du hente inspiration til at medtænke den sproglige dimension i almenundervisningen.

Læs også om genrepædagogik

Film: Den sproglige dimension i alle fag
6 eksempler på god practise
Denne film er optaget på Sølystskolen og viser klip fra undervisningen i matematik, biologi, natur/teknik, fysik og dansk.
Her viser lærere på Sølystskolen:

- hvordan den sproglige dimension kan medtænkes i fagene
- hvordan man kommer fra hverdagssprog til fagsprog 
- hvordan man kan arbejde med at tale, læse og skrive på et højt
  niveau i fagene
Se med her:

Den sproglige dimension i alle fag from Niels Veirum on Vimeo.


Onlinepublikation: Sproget med i alle fag
Denne publikation om andetsprog og didaktik i folkeskolen er en artikelsamling, som gennem konkrete praksiseksempler viser, hvordan dansk som andetsprog kan integreres i fagene dansk, matematik og natur/teknik i folkeskolens 4.-6. klassetrin.

Udvalgte artikler er oplagte som forberedelse til et samarbejdsmøde mellem dansk som andetsprogslæreren og faglæreren. Bogens artikler er også velegnede som oplæg til debat i faggrupper, når det drøftes, hvordan de tosprogede elevers udbytte af undervisningen øges.
Hent publikationen 'Sproget med i alle fag'


Bog: Matematiske billeder, sprog og læsning
Bogen giver et indblik i, hvordan man kan arbejde med elevernes mentale billeddannelse i matematikundervisningen, og hvordan den sproglige dimension kan styrke og guide deres arbejde med problemløsning.
Lån bogen Matematiske billeder, sprog og læsning' fra VIA CFU