Centrets mission og vision

KompetenceCenter for Integration arbejder for, at børn og unge med dansk som andetsprog får forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

KompetenceCenter for Integrations opgaver

  • Vi understøtte og iværksætter tiltag og initiativer, der sigter mod sproglig, kulturel og social inklusion i dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og fritidsliv.
  • Vi tager afsæt i den lokale, nationale og internationale viden og forskning om social, sproglig og kulturel integration, som findes i dag.
  • Sammen med Skoleafdelingen danner vi grundlag for sager, der behandles af Børne- og Ungeudvalget, vedrørende integration og undervisning i dansk som andetsprog.
  • Vi er i samarbejde med skoleafdelingen ansvarlige for udmøntningen af det årlige budget på tosprogsområdet, og er ansvarlig for dag-til-dag service og udviklingsopgaver tidligere udført af Skoleafdelingen inden for området.
  • Vi varetager den centrale visitation af nye tosprogede elever samt visitationen af elever, der kommer fra udlandet til Silkeborg.

Den bærende vision for centrets integrationsindsats

  • Pædagogikken skal tage afsæt i børn og unges sociale og kulturelle baggrund.
  • Alle børn og unge i Silkeborg Kommune mødes med høje krav og forventninger.

Centeret bidrager derfor til: 

  • At ekspertviden bliver til anvendt viden i praksis.
  • At generere ny viden.
  • At pædagogikken i enhver sammenhæng medtænker børn og unge med dansk som andetsprogs forudsætninger og kulturelle baggrund og ser denne som en resurse.
  • At dansk som andetsprog medtænkes som en naturlig dimension i den pædagogiske praksis.
  • At alle forældre og børn skal kunne se sig selv som en del af daginstitutionen og skolen, uanset social, kulturel eller sproglig baggrund.
  • At skabe et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Silkeborg (særligt UU, ungdomsuddannelserne og Læreruddannelsen i Silkeborg).