Nyankomne

Kompetencecenter for Integration foretager central visitation til skolegang af nyankomne elever i Silkeborg Kommune

Nyankomne elever med andet modersmål end dansk får i Silkeborg Kommune basisundervisning i modtagelsesklasser eller på modtagelseshold. Basisundervisningen foregår på en af kommunens syv modtagerskoler, der har særlig kompetencer til at undervise nyankomne elever.

Før undervisningen starter 
Før en elev starter i basisundervisningen, afholder en af kommunens to konsulenter for tosprogede børn og unge en velkomstsamtale med eleven og dennes forældre. Der er altid en tolk til stede ved samtalen. I samtalen deltager en integrationsvejleder, hvis der er tale om elever med flygtningebaggrund.

Samtalen har to primære formål. Det ene er at informere elev og forældre om, hvad det vil sige at få basisundervisning; at det er et tidsbegrænset ophold med henblik på videre skolegang i en almindelig klasse, når eleven har lært tilstrækkeligt dansk. Det andet formål er at få kendskab til elevens baggrund og forudsætninger; bl.a. tidligere skolegang, sundhedsoplysninger samt andre relevante forhold. På baggrund af samtalen udarbejdes velkomstpapirer, som videregives til den modtagerskole, hvor eleven skal have basisundervisning.

Skal alle nyankomne elever have basisundervisning?
Hvis barnet eller den unge er godt i gang med tilegnelsen af dansk laves der er sagkyndig vurdering af, om barnet skal henvises til basisundervisning eller skal starte direkte i en almenklasse.

Læs om nyankomne 0-6-årige

Interkulturel madlavning