Følgegruppe for kompetencecentret

Vi finder det vigtigt, at centret udvikles med ekstern sparring og i samspil med brugerne. Derfor har vi etableret en følgegruppe.

I august 2010 indgik KompetenceCenter for Integration en aftale om at etablere en følgegruppe til centret. Gruppen består skoleledere og pædagogiske ledere fra de ni skoler i kommunen, der har flest tosprogede elever.

Formålet med møderne i gruppen er:

  • At sikre videndeling og implementering af tiltag på tosprogsområdet.
  • At give feedback på, hvor gruppen oplever centrets tiltag af betydning for skoler i kommunen.
  • At gøre opmærksom på KompetenceCentrets/Sølystskolens 'blinde punkter'.
  • At medvirke til at udarbejde strategi for formidling.
  • Drøftelse og problematisering af oplevelser, erfaringer fra arbejdet med undervisning og integration af målgruppen.

Gruppen mødes mindst to gange årligt. Er der relevante emner til diskussion, afholdes ekstra møder.