Indvandrere

Hvis man som ikke dansk statsborger, ønsker at opholde sig i Danmark skal man søge om en tilladelse til det (hvis ikke andet er bestemt).

De forskellige former for opholdsgrundlag kan meget groft inddeles i 3 grupper

  • Asyl eller humanitære opholdstilladelser
  • Arbejds- eller Studieopholdstilladelser
  • Familiesammenføring med en dansk statsborger eller med en ikke dansk statsborger, der har opholdstilladelse i Danmark.

Grundlaget for at få en opholdstilladelse er beskrevet i Udlændingeloven, hvor der opereres med 4 typer af statsborgerskab.

Dansk Borgerskab
Et dansk statsborgerskab giver de grundlovssikrede rettigheder. Ved ønske om familiesammenføring med især en statsborger fra trejdeland gælder Udlændingeloven.

Nordisk Borgerskab
Den nordiske pasunion blev etableret 1. juli 1954. Aftalen sikrer at statsborgere i de nordiske lande kan rejse frit over grænserne i Norden uden at medbringe pas og bosætte sig i hele Norden uden at søge om opholdstilladelse.

EU-Borgerskab
Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union fra 1992 betød indførelsen af unionsborgerskab som supplement til det nationale statsborgerskab.
Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet giver bl.a. EU-borgerne ret til at færdes og opholde sig frit inden for EU
Se ’Opholdsdirektivet’ fra 2004, der nærmere fastlægger betingelserne for unionsborgernes ophold i andre EU medlemsstater.

Tredjelandes Borgerskab
Statsborgere fra trejdelande skal have en opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Ansøgning om opholdstilladelse skal ske fra hjemlandet (untagen hvis man er 'spontan' asylsøger).