Evalueringer og rapporter til skoleområdet

Her på siden finder du de vigtigste af de forskningsprojekter, evalueringer, rapporter og henvisninger, der er målrettet tosprogede børn og unge inden for skoleområdet.

_____________________________________________________
_____________________________________________________

Modersmålsbaseret undervisning
For at få viden om, hvordan tosprogede elevers faglighed, selvværd, motivation og trivsel løftes, har regeringen igangsat et landsdækkende forsøgsprogram, der skal undersøge, hvordan sproginddragelse og udvikling af alle elevers modersmålskompetencer kan integreres i den almindelige undervisning.
Om forsøgsprogrammet med modersmålbaseret undervisning

_____________________________________________________

EVA: Indsatser for tosprogede elever – kortlægning og analyse
I maj 2012 udkom denne rapport fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, med anbefalinger for undervisningen af tosprogede elever.
Anbefalingerne fra rapporten om indsatsen for tosprogede elever
Hele rapporten om indsatser for tosprogede elever

_____________________________________________________

Tegn på sprog
'Tegn på sprog – tosprogede børn lærer at læse og skrive' er et landsdækkende forsknings- og udviklingsprogram med det mål at afdække og udvikle faglig samt pædagogisk viden om tosprogede børns møde med skriftsproget, så de kan klare sig i folkeskolen og videre i uddannelsessystemet på linje med etsprogede elever.
Projektet startede i 2008 og foregår over seks år, hvor man følger og arbejder i samme klasse fra 0.-5. klasse i forskellige kommuner.
Om det seksårige forsningsprojekt 'Tegn på sprog'

____________________________________________________

Læsning på andetsproget
Nationalt Videncenter for Læsning har opsamlet vigtig viden og forskningsresultater om læsning på andetsproget. På siden henvises der bl.a. til relevante undersøgelser og afhandlinger samt artikler, bøger og links.
Nationalt Videncenter for Læsning side om læsning på andetsproget

_____________________________________________________

PISA Etnisk 2012
Elever med anden etnisk baggrund end dansk halter ifølge PISA Etnisk 2012 stadig efter deres etnisk danske skolekammerater i matematik. De danske elever uden indvandrerbaggrund scorer i gennemsnit 61 point højere i matematiktesten end andengenerationselever og 80 point højere end førstegenerationselever - og drengene klarer sig uanset etnisk baggrund noget bedre end pigerne i matematik.
PISA Etnisk 2012

_____________________________________________________

PISA Etnisk 2009
Se de etniske og danske unges resultater i PISA 2009
PISA Etnisk 2009

_____________________________________________________

OECD-rapport: Vi er på rette vej, men vi skal have flere med
Om undervisning af tosprogede – marts 2010.
Om OECD-rapporten om undervisning af tosprogede

_____________________________________________________

To evalueringer af dansk som andetsprog i folkeskolen
Folkeskolens undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog har været evalueret i to rapporter i henholdsvis 2004 og 2007. Baggrunden for udarbejdelsen af begge evalueringer var, at en række undersøgelser har vist, at tosprogede elever generelt ikke klarer sig så godt i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne som etnisk danske elever.

Få et samlet overblik over evalueringer, rapporter og artikler om undervisning og tiltag for tosprogede børn og elever:
EVA’s hjemmeside

_____________________________________________________

Dette virker på vores skole
Et projekt, der løb af stablen i 2007-2009, og har samlet gode erfaringer om udviklingsarbejde med undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. Materialet kan fortsat inspirere praktikere.
Sammenfatning af erfaringerne fra Dette virker på vores skole

_____________________________________________________

Faktaark om undersøgelser
Læs også Tosprogs-Taskforcens faktaark om undersøgelser. Her har de samlet nogle af de vigtigste undersøgelser offentliggjort om tosprogede elever i folkeskolen.
Tosprogs-Taskforcens faktaark om undersøgelser

_____________________________________________________
_____________________________________________________